
OM OS
Sæt sprog på seksualitet i omsorgen
Vi hjælper sundheds- og omsorgspersonale med at tale åbent og fagligt om seksualitet.
Faglighed, respekt og mod
Vi opstod ud fra et ønske om at nedbryde tabuer i plejesektoren og give medarbejdere et trygt og fagligt sprog for lyst, nærhed og intimitet og på den måde skabe bedre trivsel for det enkelte menneske.
Gennem undervisning ruster vi pleje- og omsorgspersonale til at håndtere følsomme situationer med værdighed og professionel omsorg for den enkelte borger.
Vore kerneværdier er høj faglighed, respekt for den enkelte og mod.


Mød os


Lya Moestrup
Sexolog og parterapeut
Jeg er sexolog og parterapeut og arbejder til dagligt med både par og individuelle i terapi. Der ud over underviser jeg eller holder oplæg om seksualitet og sprog, og afholder workshops om eksempelvis kroppens erotisk sprog. I mine workshops med Pernille Skanderup, inviterer vi deltagerne til at opdage nye sider af kroppens lyst, nydelse og berøring, som rummer så meget mere potentiale, end vi ofte er klar over.
Jeg er passioneret om alt fra at løse kærlighedsknuder til at formidle den viden, jeg har fået opbygget gennem flere år som tantrisk kropsbehandler, skyggevejleder, sexolog og parterapeut.
Det er vigtigt for mig, at vi opbygger et mod til at tale om det svære, vi møder i relationer med andre, det vi undertrykker og det, der gør ondt.
Som terapeut er min intention at støtte mennesker i at mærke deres egne grænser, følelser og behov, så relationer til partnere, familie, venner og kollegaer bliver mindre konfliktfyldte og mere harmoniske.
Seksualitet er umiddelbart noget, der hører privatsfæren til, men når vi arbejder med sundhed og er fysisk tæt på borgere, så popper emnet op i nye og næ, og det er ekstra vigtigt, at vi kan tale om seksualitet og krop - sammen med borgeren.
Tabuer omkring seksualitet har et stort greb i vores kultur, og jo mere vi kan frigøre os fra tabuer og skam, jo mere kan vi leve vores potentiale og det liv, vi ønsker.
Pernille Skanderup
Sexolog og cand.comm.
Som sexolog og cand.comm. drømmer jeg om, at vi kan tale om det hele, at der ikke er emner, vi undgår, fordi vi synes det er pinligt eller fordi vi ikke ved, hvordan vi skal tale om det. Seksualitet er en del af alle voksnes liv, og det behøver ikke være pinligt at tale om.
Med en kommunikationsfaglig baggrund er jeg naturligt meget optaget af, hvad vi siger til hinanden, og hvordan vi siger det. Jeg har gennem flere år beskæftiget mig med grænsesætning og forhandling af samtykke - et område, der for mange er vanskeligt at snakke om, men som ikke desto mindre er super vigtigt og meningsfuldt. Og som med alt andet her i livet, kan man sagtens lære at tale om seksualitet på en god måde - det kræver bare, at vi øver os i det og at vi får et sprog for det.
Når vi kan se, hvor vigtig seksuel sundhed og trivsel er og hvor stor indflydelse det har på enkeltes trivsel i hverdagen, bliver det ekstra vigtigt at have sprog for alt det usagte.
Når vi taler om seksualitet i professionel sammenhæng, er det også vigtigt at sørge for at de ansatte er klædt på til at tage den type samtaler - ikke ud fra deres personlige perspektiv og moralske kompas, men ud fra et fagligt velfunderet sted, der gør at alle borgere mødes ens og med respekt.
"Når vi kan tale om det, kan vi også handle professionelt på det."
Faglighed & omsorg
© 2026 sætsprogpå.dk
